Når trægulvet er slebet ned til rent træ, står valget mellem lak, olie, sæbe og lud tilbage. De fire løsninger giver vidt forskellige udtryk, forskellig holdbarhed og meget forskellige krav til den løbende vedligeholdelse. Hvilken der passer bedst, afhænger ikke kun af smag, men også af hvilket rum gulvet ligger i, hvor meget slid det udsættes for, hvor meget lys der falder ind, og hvor tit man reelt har lyst til at bruge tid på gulvplejen.
Overfladebehandlingen afhænger af rummet
Et gulv i entré eller køkken slides helt anderledes end et gulv i soveværelset. Sand, grus og fugt fra fodtøj og madlavning stiller store krav til overfladen, mens et gulv i et rum med lav trafik kan holde til en mere sart behandling. Derfor er det første spørgsmål ikke hvad der ser pænest ud, men hvor meget belastning gulvet skal kunne tåle uden at det bliver synligt inden for kort tid.
Lak, den mest slidstærke løsning
Lak lægger et beskyttende lag ovenpå træet, så gulvet i praksis får en hård, sammenhængende overflade. Det gør lak til et oplagt valg i entréer, køkkener, hallgange og børneværelser, hvor der er mange fødder, legetøj og møbler i bevægelse. Lakerede gulve er nemme at gøre rene med en fugtig moppe, og de tåler almindeligt hverdagsslid uden at kræve løbende olie- eller sæbebehandling.
Til gengæld er lak sværere at reparere lokalt. Bliver der en ridse eller et hak, kan det være nødvendigt at slibe og lakere et større område igen, fordi enkeltstående pletter er svære at matche. Lak fås i alt fra mat til blank finish, og en mat eller silkemat lak dæmper de fleste af de reflekser, som ellers kan gøre et lakeret gulv til at virke koldt i rum med meget dagslys.
Olie, varmt udtryk, mere løbende pleje
Olie trænger ned i træet i stedet for at lægge sig som en film ovenpå. Resultatet er et gulv, der bevarer mere af træets naturlige struktur og får en varmere, mere levende overflade, som mange foretrækker i stuer og spisestuer. Olierede gulve er desuden nemmere at udbedre punktvis, fordi man kan slibe og olie et enkelt bræt eller en mindre plet uden at det skiller sig markant ud.
Prisen for det er mere vedligeholdelse. Et olieret gulv bør have en vedligeholdelsesolie eller -sæbe med jævne mellemrum, med hyppighed og produktvalg tilpasset gulvets slid og olieproducentens anvisninger. Rengøringssæbe og vedligeholdelsesolie har forskellige funktioner og bruges derfor ikke nødvendigvis lige ofte. Bliver gulvet ikke vedligeholdt, tørrer overfladen ud, og træet bliver mere modtageligt over for pletter fra fugt og fedtstof. Efterårs- og vintermånederne, hvor luften indenfor er tørrere på grund af opvarmningen, er et godt tidspunkt at tjekke, om gulvet trænger til en omgang olie.
Sæbebehandling, til lyse, nordiske gulve
Sæbebehandlede gulve er en klassiker i danske hjem, særligt på fyr og andre lyse træsorter, hvor man ønsker at bevare et råt og naturligt udtryk. Sæben nærer og beskytter overfladen let, men giver ikke samme modstandsdygtighed over for vand og slid som lak eller olie. Til gengæld er sæbebehandling enkel at vedligeholde selv, og gulvet kan løbende opfriskes ved gulvvask med træsæbe, uden at man behøver slibe det ned igen.
Sæbe egner sig bedst til rum med moderat slid, som soveværelser og stuer, hvor gulvet ikke konstant udsættes for vand og grus. I køkkener og entréer vil de fleste opleve, at et rent sæbebehandlet gulv kræver hyppigere vedligeholdelse, end de har tid eller lyst til.
Lud, forbehandling frem for slutbehandling
Lud bruges typisk ikke som en selvstændig overfladebehandling, men som et forudgående trin, der kan hæmme træets naturlige gulning. Vælg den type lud, der er beregnet til træsorten, og følg produktets sikkerheds- og brugsanvisninger. Et gulv, der er ludbehandlet, efterbehandles herefter normalt med enten sæbe eller olie for at få en brugbar overflade. Kombinationen lud og hvidpigmenteret sæbe eller olie er en af de mest udbredte måder at opnå det lyse, næsten hvidlige gulv, som ses i mange nyere hjem.
Før overfladebehandling skal slibningen være i orden
Uanset hvilken behandling man vælger, er resultatet kun så godt som slibningen forud for den. Ujævnheder, gamle limrester eller for grov slutslibning kan ses tydeligt igennem både lak og olie, fordi begge fremhæver overfladens struktur i stedet for at skjule den. Er gulvet gammelt, ujævnt eller har flere lag af tidligere behandlinger, kan det være en fordel at få vurderet, om gulvet skal afslibes professionelt, før man selv lægger den nye overflade på. Øens Håndværkercentral er et eksempel på et sted, der arbejder med denne type gulvafslibning, hvis man ikke selv har udstyret eller erfaringen til det.
Slid, lys og hverdag afgør det endelige valg
Når man skal vælge mellem de fire behandlinger, kan det være en hjælp at stille sig selv nogle konkrete spørgsmål:
- Hvor meget fodtøj, legetøj og møbelflytning udsættes gulvet for i hverdagen?
- Falder der meget direkte sollys ind, som kan fremhæve reflekser fra en blank lak?
- Er der realistisk tid til at olie eller sæbebehandle gulvet et par gange om året?
- Skal gulvet kunne repareres punktvis, eller er en samlet afslibning ved skader en acceptabel løsning?
Som tommelfingerregel er lak det trygge valg i rum med meget slid og lidt tid til vedligeholdelse, mens olie og sæbe passer bedre til rum, hvor man værdsætter det naturlige udtryk og er villig til at bruge lidt tid på løbende pleje.
Typiske fejl efter slibning
En af de mest almindelige fejl er at påføre olie eller lak, mens gulvet stadig er fugtigt efter rengøring eller dækket af slibestøv. Støv fra slibningen skal fjernes grundigt, gerne med støvsuger og en let fugtig klud, inden nogen form for behandling påføres. En anden klassisk fejl er at lægge for tykke lag olie på én gang. Olie skal fordeles tyndt og poleres ind, for et tykt lag tørrer ikke ordentligt og kan efterlade en klæbrig, ujævn overflade.
Mange undervurderer også tørretiden. Både lak og olie skal have tid til at hærde, før gulvet belastes med møbler og fodtrafik, og det gælder især i den kolde årstid, hvor lav rumtemperatur forlænger tørretiden mærkbart. Bolius har flere praktiske gennemgange af, hvor lang tid man bør afsætte til de forskellige behandlinger, alt efter årstid og rumtemperatur.
Årstidens betydning for resultatet
Det er rummets faktiske temperatur, ventilation og luftfugtighed, der afgør, om forholdene er egnede. Følg producentens krav til påføring og hærdning, og vurder forholdene konkret frem for at vælge tidspunkt alene efter årstiden. Er man i tvivl om, hvordan et bestemt produkt opfører sig under danske forhold, har Teknologisk Institut lavet uafhængige undersøgelser af holdbarheden på forskellige typer gulvbehandling, som kan være nyttige at kigge på, inden man vælger produkt.
Vedligeholdelse er en del af valget
Uanset om man ender med lak, olie, sæbe eller en kombination med lud, er den vigtigste beslutning i virkeligheden ikke selve produktet, men hvor realistisk man er omkring, hvor meget vedligeholdelse man vil lægge i gulvet fremover. Et smukt olieret gulv, der aldrig bliver efterbehandlet, ældes hurtigere og grimmere end et simpelt lakeret gulv, der bare bliver moppet jævnligt. Den behandling, der passer bedst til ens hverdag, holder som regel længst og ser bedst ud, år efter år.